fbpx

Værtindegave påske

Vil du glæde en du holder af med en helt særlig værtindegave til påske?

Vores håndlavede påskeophæng er utrolig populære som værtindegaver i påsken som alternativ til en buket blomster.  Der er både påskekyllinger, en hare ved navn “Hopper”, glasringe og påskeliljer. På denne side kan du få et overblik og klikke dig videre ind på de enkelte produkter. Alle ophæng leveres med silkebånd eller vokset snor lige til at hænge op. Mange af produkterne fås endvidere med en elegant gaveæske med skumindlæg for at gøre din gave helt perfekt.

Påskeliljer som værtindegave til påske

Vores mest populære produkt til påske er helt klart påskeliljerne til ophæng. Liljerne kan bruges i et vindue eller på en troldegren, hvor de vil spille rigtig flot i lyset. Men du kan også hænge dem op udendørs, da de kan tåle frost og farverne ikke falmer i solen. Der findes to størrelser på henholdsvis ca. 10 og ca. 6 cm i diameter. Klik på hvert billede for at læse mere.

Påskedyr

Påskekyllinger og harer hører påsken til, og vi har selvfølgelig designet nogle søde glasdyr til påhæng. Påskeharen blev lynhurtigt døbt “Hopper” af vores datter og sammen med de søde kyllinger pynter de rigtig godt på en gren. Hvis du klikker på billederne nedenfor kan du læse lidt mere om påskedyrene.

Glasblomster

Udover påskeliljerne har vi også designet nogle smukke glasblomster til opæng i skønne påskefarver, grøn, gul op lilla. De er alle ca. 10 cm og kan ses på billederne herunder. Klik på billederne for at læse mere.

Ringe i glas til ophæng

Oprindeligt lavede vi glasringene til et familiemedlem, der ønskede sig nogle ringe at hænge i et vinduesparti for at skræmme fuglene fra at flyve ind i dem. Du hun elsker grøn blev ringene selvfølglige lavet i grønne nuancer. Vores glasringe fåas nu i tre versioner og leveres alle med en vokset bomuldssnor lige til at hænge op.

Glas fra Vanløse

Hos Great Fun Arts designer og fremstiller vi kunsthåndværk i vores lille glasværksted i Vanløse. Metoden, vi anvender til vores glasfremstilling, kaldes glasfusing og stammer helt tilbage fra den allerførste menneskeskabte glasbearbejdning for mere end 4000 år siden. Du kan læse mere om det her. Det skønne indfarvede glas, vi anvender, kommer fra Bullseye Glass Co.